21 januar 2012

Lækre boller, uden æg!


Synes lige jeg ville have andet end havregryn til morgenmad, i morges.
Så jeg fik ideen at bage boller - problemet var dog at vi ingen æg havde, og jeg gad ikke begive mig ud i kulden efter nogle.
Men jeg fandt en super opskrift på nettet, på boller uden æg!
Meget simpelt, og resultatet blev super godt.

Se opskriften nedenfor.



5 dl. vand
50 gram gær
50 gram sukker
2 tsk. salt
130 gram olie
900 gram hvedemel

Opskriften omfatter 25-30 boller.


Opløs gæren i vandet og tilsæt resten af ingredienserne.
Ælt dejen til den er blød og lind.
Læg dejen i en skål.


Læg et viskestykke over skålen med dejen, og stil den til hævning, et lunt sted i 30 minutter.
Tænd herefter ovnen på 225 grader, så den er varm til når bollerne skal bages.


Når dejen har hævet færdig, put da lidt mel på bordet.


Læg dejen ud på bordet.


Ælt dejen igen, og del i to portioner.


Skær nu hver portion i skiver.


Form bollerne.


Læg bollerne på en bageplade og pensel med vand eller mælk.


Mit lille trick, til at give bollerne en udenlandsk og lækker smag, er at putte Mexikansk Grill-Krydderi oven på bollerne.
Krydderiet kan købes i TIGER til en 10'er.




Sæt bollerne i ovnen.


Bag dem i 10-15 minutter.


Tag bollerne ud og lad dem køle lidt af.



Så er der serveret!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv kommentar