03 marts 2012

My brilliant day!


Mh, jeg elsker lørdage..
Lørdag er bare den bedste dag i ugen, for mit vedkommende. Man kan sove så længe man har lyst til og man kan gå så sent i seng som man vil. Man har 24 timer, non-stop, hvor man SELV kan bestemme hvad man skal - det er ren frihed!
Jeg har i dag brugt min skønne lørdag på at sove til 09.30, hvorefter jeg havde den sædvanlige morgenrutine - dog med lidt mere ro på - herefter tog min kæreste og jeg ned på gågaden i Sønderborg, hvor vi gik på jagt efter noget morgenmad, vi endte med at gå ind i byens nyeste og bedste bager: "Ole & Steen, Lagkagehuset". Herinde fik vi lækker morgenmad:


Jeg synes det er så hyggeligt at spise morgenmad ude, det er så afslappende, og afvekslende fra andre morgener, hvor jeg f.eks. bare sidder og stikker til min kedelige havregryn med mælk - i et ok tempo - fordi jeg som sædvanlig har snoozed alt for længe.
Efter at have nydt min gigantiske dejlige chokoladebolle, med chokoladestykker så store som vindruer samt drukket min meget tunge, varme kakao, gik turen ud i gaderne, blandt de dejlige butikker der befinder sig i Sønderborg.
Jeg ville op i min optiker; "Optica Thordsen", som ligger i Sønderborg - ja, jeg bruger nemlig kontaktlinser, og ser forfærdeligt dårligt uden dem. Problemet har været at jeg kun har et par briler, som jeg har haft siden jeg var tolv, hvilket vil sige at jeg de sidste 6-7 år ikke har brugt dem  - og nægter at bruge dem fordi de er SÅ grimme og selvfølgelig alt for små. Jeg har altid været ubeskriveligt glad for mine kontaktlinser, og har aldrig følt en trang til at have et par briller, fordi jeg aldrig bruger briller. Alligevel, er jeg nu nået dertil, at det kunne være fantastisk at tage et par lækre briller på, når linserne jo en gang i ugen, skal i vand og renses. Derfor tog jeg i dag den beslutning, at jeg skulle ind og se på et par briller - også fordi det for tiden er ret moderne med briller - mange som ikke engang fejler noget med synet, har briller uden styrke, og jeg har på det seneste været meget vild med sorte brille-stel.
Jeg var så heldig at finde mig et sort brille-stel fra Ray Ban:


Hvad synes i? ..Jeg synes de er rigtig moderne og lækre idet det er et sort stel som giver noget kant.
Næste lørdag skal jeg have lavet en synsprøve så jeg får den rette styrke i glassene, så der går desværre et par uger endnu - før jeg har dem hos mig - men endelig fandt jeg mig et par! Dejligt..
Efter at have forladt min optiker, med godt humør over endelig at have fundet mig nogle briller smuttede jeg en tur i H&M.
H&M i Sønderborg har ikke så meget at byde på - desværre. Oftest tager jeg til H&M i Flensburg, som altid har det nyeste nye.
Dog fandt jeg i dag, i H&M, i Sønderborg, et par guld-metallic jeans. Rigtig lækre og igen - anderledes - som jeg elsker ved dem! Jeg kan vise jer et par billeder af dem i morgen.
Jeg har virkelig nydt dagen i dag og ikke spekuleret på det mindste, selvom lejligheden godtnok trænger til noget af en rengøring, har jeg i dag bare lavet lige hvad jeg havde lyst til - hvilket bestod i at jeg i eftermiddag lavede en masse lækre boller og handlede stort ind, og lavede en lækker lørdags-middag, til min kæreste og jeg, bestående af Okse-medaljoner, Bagekartofler, Bagte løg og rodfrugter, Tomat/Mozzarella-salat og hvidløgsmør.
NAM NAM NAM, siger jeg bare! Jeg blev (sgu) lidt stolt af mig selv da jeg sad og nød den mad jeg havde lavet, for hvor smagte det dog bare godt.





Nu sidder jeg i sofaen, stearinlysende er tændt og vil nu bare fortsætte med at nyde min lørdag sammen med min kat, min søde kæreste og en god film.

Jeg håber i nyder jeres lørdag ligeså meget som jeg gør - og vigtigst af alt - med nogle i holder af!

2 kommentarer:

  1. Lyder som om at du/i rigtig har hygget jer :-)

    Lækker blok du har dig! Hvad siger du til at tage et kig forbi min?
    Måske vi kan følge hinanden herinde på blogger eller via bloglovin :-)

    Knus
    www.mettedahllarsen.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Mette!
      Jeg kigger forbi med det samme :-)

      Slet

Skriv kommentar