20 marts 2012

..Illness












Øøøøøøv, hvor er det bare trist at være syg og dårlig! Nu er det 2. dag jeg ligger herhjemme og har ondt af mig selv pga. alt for meget hovedpine, ondt i nakken og en forfærdelig kvalme og hvad dertil hører. Hmpf, det er bare slet ikke sjovt! Ovenfor ser i et par billeder som gør at jeg kommer igennem dagen, trods min tilstand. I går var det et fantastisk vejr, og det gjorde det bare slet ikke sjovere, at ligge indenfor, og kun være i stand til at kigge ud på det. Dog blev jeg fanget af et par solstråler gennem ruden, som jeg følte gjorde mig mere rask. Jeg var endda oppe i morges og gik i bad og det hele, med et ønske om at tage på arbejde, men så slog det igen - en forfærdelig svimmel- og utilpashed. Jeg ligger derfor atter inde i stuen, og ser lige nu GO' morgen Danmark, hvilket er lidt hyggeligt. Jeg har spist en skål müsli med chokoladestykker, som også var ret lækkert, eftersom det var noget min søde kæreste have med hjem til mig i går, fordi jeg var blevet syg. Jeg er netop ved at læse en bog, ved navn "Addict", færdig. Det er en virkelig god selvbiografi om ecstasy-afhængige Stephen Smith, som fortæller sin livshistorie med et misbrug. Jeg kan slet ikke lægge bogen fra mig igen. Når jeg har færdiggjort "Addict" hvilket højst sandsynlig bliver i dag, skal jeg i gang med "3096 dage" hvilket er endnu en selvbiografi. "3096 dage" fortælles af Natascha Kampusch, som blev kidnappet da hun fyldte 10 år, og levede i fangeskab indtil hun fyldte 18 år. Jeg glæder mig meget til at få begyndt på den. Lige nu har jeg enormt lyst til at se "Find Nemo", som jeg synes er verdens bedste animationsfilm. Den gør mig altid superglad! Jeg købte forresten en ekstra ting fra "Marni at h&m kollektionen", men da jeg skulle have det leveret, manglede det, altså det, udover blusen jeg købte, som jeg viste jer, her. Derfor går jeg nu og venter spændt på den anden ting, som forhåbentligt skulle komme i denne uge. Men jeg har masser af "tid", nu når jeg er syg. Hm, det er bare så kedeligt! ..Jeg ville så gerne have været på arbejde i dag - selvom det er dumt at tage afsted uden at være helt rask, så tror jeg alligevel på at det nogle gange er med til at hjælpe og gøre en mere rask, af at komme ud - end at være lukket inde herhjemme - Men sådan er det, heldigvis er min søde kat herhjemme til at hygge om mig. Jeg håber i allesammen har det godt og er raske - for det tror jeg nogle gange man glemmer at sætte pris på. Men livet er skønt og nu venter Nemo på mig, henne på dvd'en.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv kommentar