29 april 2012

Svanen & Svanen











I går gik min kæreste og jeg en lang tur i Sønderborg. Vi mødte to smukke svaner, som i kan se ovenfor. Jeg er helt vildt fascineret af svaner. De er så utrolig smukke men samtidig også meget mystiske og ikke til at finde ud af. På to af billederne er den ene svane helt oppustet, fordi den er sur. Den hvæsede af mig, da jeg tog billederne - og sådan en svane kan faktisk være ret skræmmende. Jeg får lyst til at tegne, efter at have taget de ovenstående billeder. Jeg er helt vild med det sidste billede, hvor svanen gnider sit hovede op af sin krop. Det er meget smukt, synes jeg.

I dag står dagen på kæreste-hygge. Jeg skal for første gang i mit liv se en "live" fodbold-kamp. Vi skal se SønderjyskE - Brøndby, i Haderslev. Så jeg er meget spændt. Det foregår jo udenfor, så jeg håber vejret holder! :-)

Når nu vi snakker om svanen, så kan jeg jo passende vise jer en af de smukkeste stole.
Nemlig "Svanen", af Arne Jacobsen:

Den er så ubeskrivelig smuk og enkel.
..og så er det nemt at se, hvorfor den hedder svanen:

Når man ser "Svanen" fra siden, er det nemt at se sammenhængen mellem stolen, og nedenstående billede af en svane:


Stole-ryggen skal forestille svanens lange hals og hoved, hvor resten af stolen, skal forestille svanens vinger og krop. Jeg elsker den!


Ovenstående "Svane" i valnødde-læder koster 46.591 kr. Jeg ville elske at have den stående i stuen!
..Men der er en anden løsning, hvis man ikke går helt så meget op i ægtheden, men bare designet.

Der findes en engelsk hjemmeside, kaldet www.vertigo-interiors.Co.uk, som sælger replica-møbler. Replica betyder efterligning. Så det er altså ikke det ægte mærke, men designet er det samme.

På www.vertigo-interiors.Co.uk, koster den samme stol (replica-modellen)  ca. 3.546,60 kr.

Så man kan klart sige at der er mange penge at spare! Min kæreste har købt fra siden før, og der var hurtig levering, og ingen problemer. Så siden kan varmt anbefales!

2 kommentarer:

  1. Det var nok ikke det bedste vejr I havde, men hold da op, det lød til at være en sjov kamp at se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Michael.
      Uha, nej! ..Det var bestemt ikke det bedste vejr! ..Men fed oplevelse! :-D Stemningen til sådan en fodboldkamp er bare helt i top, og der var spænding helt til det sidste!

      Slet

Skriv kommentar